The Sands Family
The Sands Family - En af Irlands mest populære folkgrupper

Dato: den 9. februar kl. 20:00 - Dørene åbnes kl. 19:00
Pris: DKK 135 inkl. billetgebyr
Unummererede siddepladser

I februar kan folk roskilde med stor fornøjelse præsentere den herlige søskendegruppe  The Sands Family.
I mere end tre årtier har navnet været synonymt med folkemusik fra  Nordirland. De fire søskende Anne, Ben, Colum og Tommy Sands er hver for sig utroligt talentfulde og sammen har de spillet en betydelig rolle i grundlaget for den verdensomspændende interesse i irsk folk og traditionel musik siden de tidlige 1970’ere. Og her, næsten 40 år senere. synger og spiller the Sands Family for et stadigt større publikum med deres unikke blanding af selvskrevet og traditionelt materiale, som strækker sig fra det pudsigt-morsomme til det politisk alvorlige - fra sørgeligt til hylende sjovt, fra traditionelt til kontemporært - alt sammen professionelt bundet sammen af underholdende anekdoter og historier fra deres begivenhedsrige liv. The Sands Family og de enkelte medlemmer har altid været meget velkomne på spillesteder i Danmark, og det er med største glæde at folk roskilde kan invitere til en koncert, som vi ved ikke bare er en aften med musik og sang - det er en kulturel oplevelse og en chance for at dele denne oplevelse med fire strålende optrædende, der har en enestående evne til at inddrage deres publikum - og nå langt ud over scenekanten. 

Så GLÆD JER!

Arrangør: folk roskilde www.folkroskilde.dk